Skarven

Den kontroversielle skarv er en meget karakteristisk fugl, som ses mange steder langs de danske kyster og ved de større søer herunder også på den lille holm midt i Føns Vangs Sø. Fjerdragten er helt sort, men i pragtdragten har den dog hvide ansigtstegninger og en hvid lårplet. Der forekommer to underarter i Danmark, nemlig mellemskarven, som yngler i landet, og storskarven, som er en almindelig gæst i danske farvande i vinterhalvåret. De to underarter minder meget om hinanden, men storskarven er, som navnet antyder, større og mere robust.

 I Danmark yngler skarven ved fjorde, lavvandede kyster og ved større søer. De største kolonier findes ved Toft Sø i Lille Vildmose, på Vorsø i Horsens Fjord og ved Brændegårds Sø på Sydfyn. I de kolonier, hvor rederne placeres i træer, kan mængden af afføring (guano) være så stor, at den dræber de træer, som rederne er placerede i.

Størstedelen af de danske skarver trækker til overvintring i Middelhavsområdet fra Portugal i vest til Sortehavet i øst. Enkelte fugle tager helt til Marokko eller Tunesien. De danske farvande besøges til gengæld af storskarver navnlig fra Norge uden for yngletiden. I de seneste års milde vintre har en stigende andel af de danske mellemskarver valgt at overvintre herhjemme. Før årtusindskiftet opholdt skarverne sig kun langs kysterne om vinteren, men nu optræder der også vinterskarver ved de større søer.

Skarvens føde består af fisk, som den behændigt jager under vandet. Fjerdragten er specielt tilpasset denne jagtform, idet skarvens fjerdragt tillader, at der trænger vand ind mellem fjerene. Det betyder, at skarven ikke skal kæmpe mod opdrift under jagten. En konsekvens af, at fjerdragten ikke er vandskyende, er, at skarven er nødsaget til at bruge tid på at lufttørre fjerdragten efter svømmeturen. Det sker ofte med karakteristisk udbredte vinger. I mange områder har undersøgelser vist, at over 50% af skarvens føde består af kommercielt uinteressante fiskearter, såsom ising, ulk og ålekvabbe. Noget af skarvens dårlige ry som konkurrent til fiskerne er dermed ufortjent.

Mellemskarven har været en del af den danske fauna i omkring 7000 år. Efter at være blevet udryddet i 1870’erne genindvandrede arten i 1938. På grund af kraftig beskydning frem til totalfredningen i 1980 blev bestanden holdt i skak på trods af meget gunstige yngleforhold i Danmark. Efter fredningen steg bestanden kraftigt, men siden 1993 har bestanden af skarver i Danmark ligget nogenlunde stabilt på 36.000-41.000 par. Til trods for fredningen giver Naturstyrelsen ofte tilladelse til regulering. Dette er desværre også tilfældet i Føns Vangs Sø. Denne foretages i modsætning til tidligere år nu af Dansk Ornitologisk Forening (DOF).

Dejlige Føns

Føns fra oven

Føns fra oven

20161010_083646

Sæl på badebroen

Derfor bor vi i Føns:

Føns’s natur, skønhed og ro giver balance i livet. Vi har en af Fyns fineste fuglelokaliteter, en dejlig badestrand med blåt flag og skov lige uden for døren. Det er derfor ikke så underligt, at vi føler en særlig indre ro i det øjeblik, vi drejer af fra Assensvejen.

Vi bor tæt på områdets økonomiske kraftcentre, Trekantområdet og Odense

Vi ligger 7 min kørsel fra motorvejen, 7 min fra stationen og med billig teletaxi. 

Vi har gode indløbsmuligheder med supermarkeder og specialforretninger  i de nærliggende stationsbyer, Nr. Aaby og Ejby.

Vi kombinerer landsbylivet med det moderne menneskes behov. Derfor har vi egen børnehave og sikker skolevej, gode skoler med skolebus,  et superhurtigt fiberbredbånd og har dermed den perfekte forudsætning på plads for dig, som har hjemmearbejdsplads, eget fjernvarmeværk og har etablering af et seniorboligfællesskab på tegnebrættet.

Vi er frie og tager vort liv i egen hånd samtidig med, at vi gør vort fællesskab til vor styrke.  Føns Skole er centrum for vort rige foreningsliv, fællesspisninger og private fester.

Er du til kor, sejlads fra vor egen jollehavn, kajak, inrigger, fiskeri, gymnastik, foredrag,  et rigt kirkeliv, seniorklub, kvindeforening, stavgang, morgenvandring, vinterbadning, fårelaug. You name it. Vi har det hele. Og hvis der er noget vi mangler, skaber vi det selv.