Fiskehejren

I år kan du se en særlig stor bestand af fiskehejrer i Føns Vangs Sø. Fiskehejren er iøjnefaldende og let genkendelig på sin størrelse med en højde på knap en meter og et vingefang på knap to meter. Til trods for dens højde og vingefang vejer den dog ikke mere end en høne. I flugten bemærkes de lange, afrundede vinger, der buer nedad. Vingeoversiden er mørk med et lysegråt felt på “armen” ind mod kroppen. Halsen er S-formet. Under flugten høres ofte et hæst skrig, der bestemt ikke er blandt de smukkeste danske fuglestemmer. Ses fiskehejren stående i vandkanten eller på jorden, bemærkes den lange lyse hals, det kraftige gule næb og de to lange sorte nakkefjer (prydfjer), der synes i forlængelse af en sort stribe bag øjet.
I Danmark forekommer den nu over hele landet bortset fra Bornholm. Efter jagtfredning er fiskehejren blevet stadig mere tillidsfuld og er gennem de seneste årtier begyndt at optræde almindeligt i byområder over hele landet. I Frederiksberg Have i København yngler således en koloni på mindst 60 par hejrer midt i storbyens hjerte. Her er enkelte individer blevet så tillidsfulde at de kan fodres med hånden.
Fiskehejren yngler i kolonier, der varierer meget i størrelse fra nogle få par til flere hundrede. Reden anlægges i toppen af høje træer. Oprindeligt foretrak arten løvtræer, men vælger nu ligeså gerne nåletræer. De første fiskehejrer kan i milde vintre indtage reden allerede i februar, mens kolonien ofte først er fuldtallig i maj. Fiskehejren fisker på lavt vand, hvor den kan stå ubevægelig i lang tid, før den med en pludselig bevægelse hugger til. Selv om den er koloniruger, fisker den gerne alene. En del voksne fiskehejrer overvintrer i Danmark. Hvis søerne og åerne fryser til, flyver fuglene ud til kysterne, hvor der mulighed for at fiske. Hovedparten af fiskehejrerne, specielt ungfuglene, overvintrer i Frankrig, Spanien, Tyskland og Holland, enkelte i Nordafrika.
Hovedparten af fiskehejrens føde består af fisk, men den kan også indtage mindre pattedyr som mus og mosegrise samt fugleunger. Som supplement spiser den også korn og frugt.Tidligere var fiskehejren udsat for et stort jagtpres på grund af dens fiskeri. I slutningen af middelalderen blev den også jaget, fordi dens kød blev anset for at være en delikatesse, og senere fordi dens nakke- og brystfjer blev anvendt f.eks. til hattepynt. Efter at fiskehejren blev jagtfredet i 1980, er bestanden cirka tredoblet. Fra 2007 og frem har ynglebestanden stabiliseret sig.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *