2010 – 6

Føns og omegns Lokaludvalg Udvalgsmøde 2010 – 6

 Møde torsdag den 28. oktober 2010 kl. 19.30 hos Jette.

Afbud : Ole

Forslag til dagsorden:

1. Kommentarer til forrige referat. I referatet stod der at det var Michael fra Broendegården, der skulle have stået Michael Breuning fra Jomfrumarken.

 

2. Meddelelser udefra.

 

Kommunens forslag til beplantninger i Føns. intet

Kultur i landdistrikterne. Flere kulturaktiviteter i landdistrikterne. Der var møde i styregruppen i mandags Til mødet på kulturøen d. 13, var der mange fremmødte .”Netop nu” er en kultur og aktivitets kalender for arrangementer i kommunen .Vi vil gøre vores for at udbrede kendskabet til dette link.

Pengene fra puljen ” kultur i landdistrikterne” er fordelt.

Der vil blive arrangeret et møde i det nye år, hvor man afdække behovet for ” isenkram” ( projektorer, headset osv. ) så man kan lave en udlånscentral af disse ting til bl.a. beboerforeninger og lokaludvalg..

Fællesmøde i lokaludvalgene i Middelfart kommune. Der er stor forskel på de forskellige lokaludvalg. Vi ligner nok Båring- Asperup lokaludvalg mest. Sammen med dem vil vi prøve at komme med indspark til forbedring af den kollektive trafik med udgangspunkt i den af kommunen vedtagne politik. I Fåborg- Midtfyn kommune havde man samlet lokaludvalgene for at se på mulighederne for teletaxaordninger ,en sådan ordning kunne måske komme i spil i vores område. Erik mailer til Rasmus Enemærke for at få et samarbejde i stand mellem vore trafikgrupper.

Folketingets boligpolitiske udvalg. Mandag d. 8 november kommer Morten Vestergaard på Føns skole kl. 13-15 for at mødes med dem der er med i projektet omkring energirenovering i Føns.

 

3. Udvalgsaktiviteter.

 

Udvalgets hjemmeside. Hjemmesiden fungerer fint, dog har et tidligere referat sneget sig ind, det bør fjernes. Vi vedtog at dagsordener skal på.

Jette skriver det væsentlige fra lokaludvalget i ”Føns og Omegn”

Annette fra Søstjernen gøres af Tom opmærksom på at ”Føns og Omegn” gerne må bruges til at annoncere arrangementer i Søstjernen.

Logo. Fremstilling af ”banner” .Banneret ophænges på skolen, fanen deponeres på Lokalhistorisk arkiv sammen med ”pokalskabet”.

Økonomi Kassebeholdning Pt. ca. 1700 kr.

Andre administrative emner:

1. Hjertestarter. Kursus i brug af hjertestarter d. 18 november kl 12-16 ( Jette, Jesper og Erik) og fra 16.15 til 20.15 (Tom og Irene) Ole?

 

Vi vil kontakte følgende for at høre om der er interesse for at deltage: søsportsklubben, jollehavnen, Søstjernen, Kirsten Rand og Grethe fra sommerhusene .Der kan max. Være 6 på hvert hold.

Michael kontakter søsportsklubben angående samarbejde omkring førstehjælpskurser på skolen. Beboerforeningen står som arrangør.

2. Ansøgning til fonde. Omtalt andre steder i referatet

Føns og omegns Lokaludvalg Udvalgsmøde 2010 – 6

 

4. Koordinering af arbejdsgrupper: Tovholder:

 

Offentlig transport (Irene og Ole) Samarbejde med Båring om teletaxa og eventuelle andre muligheder.

Stranden og søen (Jette og Michael) Broen ingen indvendinger fra Miljøcenter Fyn, kommunen kører sagen rent administrativt. Økonomi: Bl.a. Landdistriktspuljen kan søges.

Toiletbygningen trænger til renovering: fliser på væggene og klinker på gulvet vil lette rengøringen betydeligt. En solfanger på taget vil kunne levere varmt vand .Toiletterne skal gøres handicapvenlige, og der bør laves en rampe over diget så stranden også vil kunne benyttes af mennesker i kørestole .Nogle bordbænkesæt på P-pladsen vil vi også gerne have med i projektet

.Vi forestiller os at dette laves som et kommunalt projekt, hvor vi bliver ansvarlige. Økonomi: Handicappuljen fra budget 2011, kan vi få penge derfra kan vi også søge Lak-midler, desuden er der Lokale og anlægsfonden samt Fritidsrådet hvor vi kan søge om midler til projektet.

Søen: P-pladsen er etableret. Fugletårn : vi søger penge hos fonde, kommunen tager sig af det praktiske.

Dansk ornitologisk forening kontaktes mht. fugletavler.

Digitale demokratiformer (Erik) Erik søger de fonde som evt. kunne give bidrag til den aktive hjemmeside, som er nødvendig for at digitale demokratiformer kan afprøves i praksis.

Landsbypedel (Michael) Michael kontakter Merethe.

Andre?

 

5. Andre emner.

Flaskecontainer – flaskepant på nogle plastflasker er gået ud!!! Tom har kontaktet kommunen pr mail om containeren, men har endnu ikke fået svar.

Energividencenter.

 

6. Næste møde:

 

Forslag: Torsdag den 20. januar 2011, kl. 19.30 hos Erik.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *