2012 – 3

REFERAT

Føns og Omegns Lokaludvalg

Konstituerende bestyrelsesmøde 2012

Onsdag den 9. maj 2012 kl. 19,00 Rudvej 6

1. Godkendelse af referat fra årsmødet.

Referat udsendes pr. mail og bedes kommenteret, godkendt m.m. senest søndag d. 20. maj 2012.

(besked til Jette)

2. Konstituering

Formand: Jette Erichsen, Rudvej 6, Føns, 5580 Nørre Aaby, 6442 3212 Jette@erichsen.dk

Næstformand: Ole Dennis Pedersen, Fønsvej 18 Føns 5580 Nørre Aaby 4010 7179

Ole.dennis@privat.dk

Kasserer: Rikke Clausen, Fønsskovvej 25 Føns 5580 Nørre Aaby, 7572 5737

rikkebeyerclausen@gmail.com

Sekretær: Birthe Voer Andersen, Gl. Fønsvej 2 Føns 5580 Nørre Aaby, 6442 2658, kalle@os.dk eller

bvn@lifa.dk

Lokaludvalgsmedlem: Michael Rasmussen, Fønsvej 24 Føns 5580 Nørre Aaby,

michael.joern.rasmussen@rasmussen.mail.dk

Suppleant: Tom Gerdes, Fønsvej 15 Føns 5580 Nørre Aaby, tgerdes@c.dk

Suppleant: Lisbet Hansen, Fønsvej 23 Føns 5580 Nørre Aaby, lisbet@foensvej23.dk

3. Samkørsel

Vi fik besøg af Anne fra sekretariatet for Trekantområdet Danmark. Anne fortalte om Trekantområdets

samkørselprojekt, som er under opstart i samarbejde med Formel M, se nedenfor med blåt for

nærmere info om Formel M. Projektets idegrundlag er: på en grøn og energirigtig måde at skabe en

bedre mobilitet. Projektet har 4 fokusområder, hvoraf mobiliteten i landsbyen er én af dem.

Nedenstående er ”tyvstjålet” fra www.FormelM.dk

Projektet Formel M er et samarbejde mellem en række transportudbydere, danske virksomheder,

universiteter og kommuner i Hovedstadsområdet og Trekantsområdet med Ballerup Kommune som

leadpartner. Projektet består af 17 demonstrationsprojekter fordelt på seks deltagerkommuner.

Formål

Projektets formål er at samle erfaringer med og støtte op om kommunale projekter om

målrettede mobilitetsplaner gennem demonstrationsprojekter i Hovedstadsregionen og

Trekantsområdet, samt sikre en stærk forankring af Mobility Management tilgangen på alle

administrative niveauer i Danmark.

Baggrund

Danskerne transporterer sig mere og mere. Faktisk rejser den gennemsnitlige dansker

hver dag 39 km, og langt størstedelen af disse tilbagelægges i privatbil med høj CO2

udledning, stigende trængsel på vejene og dårligt helbred til følge.

Den del af projektet, som kunne være interessant for Føns ‐ tager sit udspring i en svensk projekt, og

går i sin enkelthed ud på, at man (kræver man er tilmeldt ordningen) melder ind på en hjemmeside,

enten via mobil eller hjemmeside‐ hvornår man enten kører fra ét bestemt sted til et andet bestemt

sted eller ønsker at komme fra et sted til et andet sted. F.eks. kan man skrive, at man kører fra Føns

børnehave kl. 7.00 til Ejby, Anlægsvej Onsdag i uge 20. Det er også muligt, at skrive ind med et ønske,

f.eks. om at komme til Strib Svømmehal med ankomst mellem f.eks. kl. 15.30 og 16.00 tirsdag uge 2, og

så har en anden person i ordningen mulighed for at melde tilbage på, at de kører turen, og at der er

ledige pladser.

Der er udtænkt forskellige metoder til de økonomiske mellemværender mellem dem, der kører og dem

der kører med. Men hoved‐ideen er, at der ikke skal ”penge på bordet”, hver gang en tur er kørt. Der

kan laves et elektronisk system der styrer afregningen, eller afregningen kan foregå vhja en helt

lavpraktisk model, hvor lister over de kørte ture printes, og så laves der ‐ manuelt ‐ et regnskab mellem

ordningens brugere. (sådan gøres der i den svenske model) Anne kunne oplyse, at der ikke var nogen

skattemæssige problemer med ”kørselspenge” mellem de deltagende personer.

For nuværende, kunne der ikke rigtig gives noget økonomisk bud på, hvad det ville koste at være med i

et sådan projekt. Der er bla. udgifter til at køb af programmet, ajourføring, køb af plads på serverhotel,

afregningsordning m.m. Udvalget efterspurgte dette. Formel M har/vil give penge til projektet,

Trekantområdets udviklingskontor kan være behjælpelig med opstart, og der er pt. en dialog i gang

med Middelfart kommune(Morten Westergaard) om økonomisk tilskud til driften.

Adspurgt, mente udvalget, at det ville være mest fordelagtigt med en evt. opstart i forbindelse med

børnenes skolestart (aftenskole, fritidsaktiviteter m.m.) m.a.o. sensommer /tidlige efterår.

Udvalget er enige i, at grundideen er en god. Men kan dog have en bekymring om projektets

indflydelse på teletaxaordningen og manglen på det økonomiske overblik i selve projektet.

Mht. teletaxaordningen må der arbejdes videre for en konsekvensberegning. Anne mente, at vi jo også

kunne integrere teletaxaordningen i samkørselsprojektet.

4. Status på løbende opgaver

Trafikgruppen:

Teletaxaordningen er gennemført og kører.

Stier og stisystemer har været drøftet en del, men økonomien sætter indtil videre en stopper for

det.

Fønsvej er blevet renoveret.

Sø og strand gruppen:

FUGLETÅRNET.

De sidste aftaler omkring fugletårnet er kommet på plads, og tårnet står klar til brug. Det vil blive

udstyret med plancher over de mest interessante fugle, hvilket sker i samarbejde med en ornitolog.

Området fra parkeringspladsen til svinget skal ryddes og hegnes. Udvalget mødes Kr.

Himmelfartsdag (Mogens Holmegård kommer med traktor og vogn) for at rydde op. Grene køres til

Sct.Hans bålet. Hegnet opsættes derefter af kommunen.

Jette indkalder til opstart af dannelse af et fårelav, hvor interesserede kan melde sig. Tid og sted

annonceres i kommende Føns‐tidende. Hvis ikke der er basis for et lokalt fårelag ‐ har Middelfart

kommune fået henvendelse fra ”en ude fra”, som er interesseret i at sætte får på arealet ‐ det

håber vi ikke sker.

Middelfart kommune står for indvielse af tårnet. Hvornår?

Michael har undersøgt markedet og det mest egnede får til at gå på arealet er en art kaldet

Spellsau

”Spellsau fåret er oprindeligt et norsk får, som er indført til Danmark omkring år 1980. Dyrene er

nøjsomme og hårdføre overfor klima og vejrlig. Fåret er velegnet til naturpleje. Skind og uld er

karakteristisk ved en blød underuld med en overflade af dækhår. Farverne varierer meget fra hvide,

grå, rødbrune, sorte og brogede. ” (www.dk-lam.dk)

Der kan gå 10‐12 får på arealet. Der skal laves et skur(lovkrav) til fårene. En opgave for det nye

fårelag, men da opsætning af skuret (og hegnet) kræver dispensation ‐ har kommunen forlangt, at

der indsendes en tegning over skuret til Middelfart kommune. Kommune vil så ansøge om de

nødvendige dispensationer. Michael er arkitekt på skuret og udvalget bestemte, at skuret skulle

være med saddeltag, og skulle i design og materiale spille sammen med det nye fugletårn.

BADEBRO

Badebroen er bestilt.

(Broen er leveret opsat d. 18. maj 2012)

TOLILETBYGNING.

Der er givet tilsagn på et tilskud på ca. 30.000 kr. til den nye toiletbygning. (LAG har givet 150.000

og et tilsvarende beløb er givet fra handicappuljen.) Mellemfinansieringen er på plads med

Middelfart kommune.

Middelfart kommune har forlangt, at bygningen udstyres med et ½ tag m. bord og bænk til

madpakke‐folk.

Arbejdet med nedrivning m.m. starter efter badesæson 2012.

Energi-gruppen:

Der arbejdes på at få et fælles projekt op at køre for Føns som er rentabelt og praktisk muligt. Der er

kontakt til en projektgruppe på Aalborg universitet omkring projekt ”Landsbynærvarme” Ideen er, at

alle huse er koblet sammen, og så bruger det samlede system de bedste/billigste/reneste

varmeenergikilder først og energikilderne kobles derefter løbende på efter rang. Det er derefter

muligt at koble vedvarende energikilder (evt. større fællesanlæg) på hen ad vejen. PlanEnergi (se evt.

www.planenergi.dk) er med på denne ide, og energi-gruppen har derfor bedt Middelfart kommune

om et tilskud til at lade PlanEnergi regne (teknik, økonomi m.m.) på et sådan projekt. Pt. er der dog

en skattemæssig barriere, der hedder nettoafregningsordning – som der skal arbejdes på.

Digital demokrati-gruppen:

Det er en udfordring at flere husstande i Føns ikke har internet forbindelse, men der skal arbejdes

videre med emnet. Vi har pt. 25.000 kr. til at arbejde med i forhold til projektet.

5. Opgaver i det kommende år.

Trafik, energi samt strand og sø grupperne består ‐ der er fortsat mange opgaver.

Nye emner:

a)Ændring af vedtægterne, fsva valgperioder. Tom tager dette op i den kommende periode.

b) Modernisering af lokalplanen for Føns. (hænger til dels sammen med energi‐gruppens arbejde)

c) Der er flere, der har problemer med mobildækning, og det samme gælder DAB‐radioer, og

internetforbindelse. Sidstnævnte var mest et problem for udkant‐fønserne. Tom foreslog, at de

berørte husstande skulle undersøge, hvor deres fastnet forbindelse var koblet på : i ”kiosken” ved

Lis’ lade eller de var koblet på helt i Nr. Aaby. Dette kunne nemlig være forklaringen på en dårlig

forbindelse.

6. Fordeling af opgaver i udvalget

Trafik-gruppen: Lisbeth og Ole

Energigruppen: Michael, Rikke og Lisbeth

Strand-søgruppen: Tom, Jette, Michael

Lokalplan/overfladevand: Birthe – og energigruppen

Vedtægter og internet: Tom

7. Naturens dag 9. sept . 2012

Det er overbragt til kommunen, at vi ønsker at deltage, og der vil blive et arrangement ved det nye

Fugletårn i samarbejde med ornitologisk forening.

8. Store cykeldag 10. juni 2012

Der arrangeres en cykeltur på Fønsskov. De sidste 2 år, har der været fokus på det historiske og

bygningerne på Føns skov. Det blev forslået at give turen en ny vinkel. Flere typer turledere blev

forslået, der iblandt en naturvejleder, en ornitolog, en geolog m.fl. Konklusionen blev dog, at Jette

spørger Thyge om han vil lede turen, igen i år, da flere i udvalget var begejstret for Thyges fortællinger

sidste år.

Beboerforeningen har meddelt, at de vil give drikkevarer til turens deltagere

9. Dialogmøde 24. maj 2012 Indslev

Tom, Rikke, Jette, Ole og Birthe deltager.

10. Høring om teletaxaordning

Ordningen er ude i høring. Ole laver et høringssvar – som skal være kommunen i hænde senest 23. maj

2012. Udvalget havde følgende punkter til svaret:

Det er vigtigt – for at ordningen bliver en succes‐ at ALLE ændringer, tilføjelser m.m. der sker i

forbindelse med ordningen bliver offentliggjort straks. Bla. har lokale brugere oplevet, at der er sket

ændringer i tidspunkter ‐ som betyder – ”missede” tog m.m.

Enkelte fandt det uheldigt, at ordningen kun kunne fungere indenfor de gl. kommunegrænser. F.eks. er

det ikke muligt at komme direkte fra Nr. Åby til Middelfart eller Ejby.

11. Økonomi

Lokaludvalget modtager hvert år 3.000 kr. til at dække alle udgifter. Det er svært at få det til at slå til,

da vi skal leje skolen til afholdelse af bla. Borgermøder. I efteråret skal vi desuden holde ekstraordinære

møder omkring udviklingsplaner for Føns.

Der blev stillet forslag om, at der blev oprettet en husleje‐pulje – som så skulle være muligt at få midler

fra.

12. Evt.

Næste møde afholdes ved Birthe Gl. Fønsvej 2, Torsdag d. 31. maj kl. 19.30.

30.maj 2012, godkendt af udvalget.

Således som opfattet af Birthe Andersen.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *