2013 – 2

 

 FØNS OG OMEGNS LOKALUDVALG

Møde onsdag den 6. marts 2013 kl. 19,00

Hos Ole, Fønsvej 18

Dagsorden

0. Møde om samkørsel.

 

De, der har lavet programmet hedder GoMore. Endelig version kommer d. 18. marts, så den kan gå i luften. Opstarts arrangement lige efter påske. Det er ønskeligt med en del evaluering lige før sommer. Ordningen bliver sikkert ikke brugt så flittigt hen over sommeren og så kan ordningen/hjemmesiden justeres. Sidst på året går Trekant DK ud af det. Go More er gratis. Det er gratis at bruge- så det er uden udgifter for brugerne- bortset fra prisen på kørslen.

Der skal udpeges en eller 2 administrator, der kan udrede økonomien blandt brugerne og som skal være kontakten til GoMore.

Der vil komme en APP senere på året.

Anne viser hvordan hospitalernes kørselsordning virker. Man kan søge på aktuelle distance. Man kan oprette en søge agent- dvs. hvis man skal et bestemt sted hen, på et bestemt tidspunkt, så kan man oprette en agent og så vil man få en mail (ikke SMS- det koster det og det skal være en gratis løsning) hvis der opstår en tur der passer.

Vi bestemmer selv prisen på turen. Hvad er prisen?

Den enkelte brugere har en profil og derunder har man et kørselsregnskab. Det kan være lidt ømtåleligt med den indbyrdes betaling. En ide vil være en aftale om mdr. afregning eller måske fra gang til gang alt efter turens indhold. Der er enighed om, at det er face to face betaling. – ingen fællespuljeordning.

Vi får lov at lege med en tester fra på mandag. Jette får linket.

Anne skal brug logo’et og så billede fra føns til brug for hjemmesiden. Ole sørger for at få logo’et sendt til Anne. Lisbeth kigger om hun har nogle original billeder og sender til Anne. ACLF@trekantomraadet.dk

Der skal laves nogle fælles bestemmelser. Anne afleverede et eksempel til inspiration. Vi skal have undersøgt, hvordan er forsikringsforholdene er, når vi tager folk med i bilerne mod betaling. Jeg har tjekket med Anni (GF-forsikring) og bilens lovpligtige ansvarsforsikring dækker medpassager (betalende eller ej).

Dato for informationsmøde onsdag d. 17. april på skolen. Formodentlig i forbindelse med fællesspisning. DE vil vise en demo og så bliver der stillet et par computere op så folk kan logge sig på og lade sig registrere. Der kommer jf. beboerforeningen net forbindelse på skolen til den tid.

Priserne på turene fra Føns blev foreslået til

15 kr. til Middelfart

5 kr. til Ejby og Nr. Aaby

35 kr. til Odense

20 kr. Fredericia

Birthe sørger for at lave et sæt vedtægter med udgangspunkt i de svenske….

1. Godkendelse af dagsordenen.

 

Ja

2. Siden sidst.

 

Jette sender de mails ud til os, der er interessante. Hun informerer om LAG mailen.

3. Ideer til Naturens Dag 15. september

 

Har vi nogle ideer til naturens dag så kom med dem til Vibeke, Middelfart kommune.

4. Udviklingsplan for Føns og Omegn.

 

Til brug for den historiske del laver Rikke et kort med de forskellige navne, så vi kan relatere alle stednavnene til det.

Tjek op på listen af butikker, m.m. så vi ikke kommer til at glemme nogen.

5. Nyt fra arbejdsgrupperne

 

a. Trafikgruppen

 

Formodentlig cykelsti fra fønsvej til Søndergade… den kan vi vist ikke tage hele æren for. Der er ved at blive målt op, men intet er sikkert endnu. Vejdirektoratet er ikke helt klar over om pengene rækker, men der er givet penge og man giver sig til at projekterer. Der er ikke opnået aftale, med de enkelte lodsejere endnu.

b. Sø og strand

 

Finanseringen er på plads, men der er 18 ugers behandlingstid i naturstyrelsen. Så 1. spadestik lader vente på sig….

Strandrensning d. 21 – 4- 2013- (DN har denne dato også deres affaldsdag)

Skal broen op denne dag? Det finder Tom og Mikael ud af og indkalder dem der skal hjælpe)

c. Energigruppen

 

35-37 husstande er positivt med og ca. 10 er i tvivl- de skal overbevises.

Den 1. maj er der deadline for om der er go eller no go.

Trekanten (gl. fønsvej) kommer også i spil.

Der er flere forskellige ideer i processen, hvor Wedellsborg også indgår.

d. Plangruppen

 

Intet nyt.

Vi venter – på udviklingsplanen.

6. Hjertestarterkursus – evaluering

 

Der var alt for få tilmeldte- hvor er de unge mennesker henne ?

Der kommer et enkelt kursus i efteråret og så overgår hjertestarteren til Føns og så må vi selv ”rode” med kurser/opdatering af brugerne.

7. Årsmødet

a. Udkast til årsberetning

 

Mikael tjekker lige op på digitale demokratiformer.

De enkelte udvalg beretter om hvad de har lavet i årets løb

b. Forslag til nye udvalgsmedlemmer

 

Ole stopper

Tom stopper

Der skal findes nye kandidater.

Der kom et par forslag op på bordet og de bliver spurgt.

c. Forslag til dirigent

 

Jette spørger et par stykker

d. Vedtagelse af program

 

Samme program som sidste år. Bæredygtighed byttes ud med Udviklingsplanen. Jette laver programmet.

e. Praktiske forhold

 

Pølsebord i pausen

Kaffe

Jette køber ovenstående ind

Øl og vand købes af Rikke

Vi mødes kl. 17.00 og stiller op.

Lisbeth finder ud af adgang til overhead proj m.m.

f. Andet

 

Forslag til trafikgruppen. kan vi ikke få gjort noget ved vand på vejen i svinget ude ved Assensvejen.

8. Næste møde 3. april på skolen.

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *