Gøgen i Føns

Først i den forgangne uge kunne vi igen høre gøgens sang, kuk-kuu, i Føns, men der er nok ikke så mange, der kender den af udseende. Fuglen er falkeagtig med sine lange spidse vinger, og den har desuden en lang hale. Fjerdragten er askegrå med mørkere hale og vinger, og undersiden er lys med mørke tværbånd. Hunnen forekommer desuden i en sjældnere rustbrun fase.

Gøgen er en snylter, der ikke selv tager sig af opfostringen af sine unger, men lægger sine æg i andre fugles reder. Gøgen har gennem generationer specialiseret sig i en bestemt værtsfugleart. Dens æg kommer med tiden til at ligne værtsfuglens mere og mere.

I Danmark yngler gøgen over hele landet i blandt andet ådale, moser og løvskove, men ellers følger den udbredelsen af de værtsfugle, som den snylter på.

Hunnen lægger ét æg i de forskellige reder og æder gerne et eller flere af værtsfuglens æg. Gøgeungen kommer ud af ægget som den første, bl.a. fordi fosteret allerede begynder at udvikle sig i hunnens æggeleder. Kort efter at gøgeungen er kommet ud af ægget, begynder den at skubbe værtsfuglens æg ud af reden. Således får den store gøgeunge al værtsfugleparrets opmærksomhed i opfostringen.

Gøgen er en almindelig trækgæst, der dog sjældent ses, da arten er nattrækkende. Den overvintrer i Afrika syd for Sahara.

Gøgen har specialiseret sig i at æde hårede sommerfuglelarver, som de fleste fugle undgår. Dens kråse er sådan indrettet, at slimlaget, hvor de giftige hår sætter sig, regelmæssigt afstødes.

Som hos mange andre langdistancetrækfugle fluktuerer bestanden. Desværre synes bestanden over tid at være aftagende, formodentlig ikke mindst som følge af bestandsnedgange hos dens værtsfugle, bl.a. engpiber og gul vipstjert. Men årsagerne til bestandens nedgang skal formodentlig også findes i den generelle forarmelse af den danske natur, som bl.a. giver sig udslag i færre af de insekter, som gøgen lever af.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *