Kernebider

Lige nu kan du se små flokke af kernebidere i Føns. Den er en solidt bygget finke med et meget kraftigt næb, der er blygråt om sommeren og gulligt om vinteren. Den har en flot, farvestrålende fjerdragt i forskellige rødbrune og grå nuancer med et bredt hvidt vingebånd. Hunnen er mere afdæmpet i farverne end hannen. Man kan være heldig at se kernebideren på foderbrættet, men ellers ser man den ret sjældent. Lærer man sig artens specielle kald, et skarpt, eksplosivt zik, at kende, vil man dog oftere kunne få et glimt af fuglen i flugten.

I Danmark har kernebideren en noget spredt forekomst, og den er mest almindelig i Østjylland og på Øerne. Denne udbredelse reflekterer udbredelsen af ældre løv- og blandskov. I takt med at der kommer flere løvtræer i de vestjyske plantager, stiger forekomsten af arten dog i disse områder.

Kernebideren har en tendens til at yngle i små kolonier, og om vinteren, som nu,  færdes arten gerne i småflokke. Da kernebiderenen langt overvejende er standfugl, er disse fugle primært danske ynglefugle, men landet får også besøg af en del nordiske gæster i kolde vintre.

På kernebiderens menu står især frø af kirsebær, mirabel, avnbøg, taks, ask samt solsikkefrø fra foderbrættet. Endvidere æder den om foråret gerne bladknopper og om sommeren insekter. Selv om fuglen ikke vejer mere end ca. 50 gram, så er den i stand til at yde et tryk på op mod 40 kg med sit næb, og den kan derfor åbne selv de hårdeste stenfrugter. Ynglebestanden har været i fremgang siden 1980, dog med markante udsving visse år.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *