Rørhøgen

Hvis du slår et slag forbi Gardersøen, så vil du hver dag lige nu kunne se Rørhøgen.

Den ses typisk svævende på højt hævede vinger lavt hen over rørskoven søgende efter bytte. Det er også almindeligt at se den jage over marker og enge. Dens store vingeareal og lille kropsvægt gør den eminent til netop denne form for jagt. Hannens fjerdragt er iøjnefaldende med brun ryg, blågrå hale og svingfjer og sorte vingespidser. Vingeundersiden er hvid med sort spids. Hunnen er ensfarvet mørkebrun med lys isse, hage og vingeforkanter. Arten tilhører gruppen af kærhøge, som herhjemme desuden er repræsenteret ved blå kærhøg og hedehøg.

Den træffes typisk i vådområder med veludviklet rørskov, hovedsageligt i de sydlige og østlige dele af landet. Nogle af de største bestande findes dog i Jylland i Tøndermarsken, Vejlerne og på Tipperhalvøen, der sammen med Maribosøerne på Lolland er toplokaliteter for arten.

Allerede i juli begynder de første unge rørhøge efterårstrækket sydpå, og i august-september følger resten efter. Den overvintrer typisk i vådområder ved Middelhavet eller i Central- og Østafrika. I april ankommer den igen til Danmark og kan ses udføre ren luftakrobatik over rørsumpen, når den markerer sit territorium. Det foregår under udstødelse af høje, miavende skrig, der kan minde om stormmågens. De dygtigste akrobater er de mest eftertragtede hanner og kan, som noget lidt specielt for rovfugle, have 2-3 mager. Der er dog typisk en favorithun, som modtager mest hjælp til yngelplejen.
Rørhøgen finder sin føde i rørskoven, men også på enge og marker. Den tager gerne syge og skadede dyr, bl.a. smågnavere, rørskovsfugle, blishønsekyllinger, ællinger, padder og fisk, som den opdager fra luften.
I midten af 1800-tallet var rørhøgen ganske almindelig i Danmark, men pga. jagt blev bestanden drastisk reduceret, og den var tæt på at blive udryddet inden yngletidsfredningen i 1922. Afvanding af vådområder og brug af miljøgifte som DDT og PCB op gennem 1950’erne og 1960’erne betød ny bestandsnedgang. Efter totalfredningen i 1967 begyndte bestanden at stige. I de seneste årtier er rørhøgebestanden vokset temmelig kraftigt, og rovfuglen har bredt sig til mange nye ynglelokaliteter over hele landet. Den har i dag stabiliseret sig på omkring 650 ynglepar.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *